Sanseintegration's Blog

- en speciale blog om sanseintegration, leg og læring

Pædagogisk forløb omkring sanseintegration, leg og læring i praksis

Vi har været ude i et dagtilbud, 3-6 år, hvortil vi har planlagt et forløb med fokus på sanseintegration, leg og læring. Det overordnede forløb er beskrevet ud fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Denne model giver os mulighed for at arbejde målrette med sanseintegration. Dertil har vi valgt bevidst at arbejde med de tre primitive sanser igennem lege og aktiviter, som vi ved, styrker og udvikler børnenes sanseintegration, leg og læring. Her nedenfor ses vores planlægning af forløbet (Sat ind i Hiim og Hippes didaktiske model) samt de refleksion vi gjorde os inden vi tog ud i dagtilbuddet.

Planlægning og refleksion inden forløbets start:

1. Læreforudsætninger

Vi mener, at kunne give børnene nogle gode erfaringsmæssige oplevelser, så de bliver inspireret til at udfordre sig selv og se muligheder ved at bruge deres krop. Vi vil tage udgangspunkt i det, som vi ved at børnegruppen formår, men selvfølgelig med lege som er udfordrende og som skaber mulighed for nye kropslige erfaringer og dermed læring.

2. Rammefaktorer

Vi vil benytte os af, at det udvalgte dagtilbud har en gymnastiksal samt gode udefaciliteter, som vi kan anvende i forbindelse med vores forløb . Vi vil tage os god tid hver gang vi er sammen med børnene. Derfor regner vi med at det ca. vil vare en time pr. gang vi er der for at bringe vores forløb i spil.

Vi vil som udgangspunkt være igangsættere og medlegere. Vi vil være tydelige voksne, som er bevidst om, hvad vi vil sætte i gang og have fokus på børnene. 

3. Målet

Målet med vores forløb er at give børnene nogle oplevelser med kroppen, herunder sanseintegration, og dertil kunne inspirere dem til udfordrende og fantasifulde lege, som giver erfaring i forhold til at bringe dem selv og deres krop i fokus.

4. Indholdet

Vi vil sætte nogle lege og aktiviteter i gang, som vi ved styrker børnene både sanse- og læringsmæssigt. Disse lege vil være tilrettelagt, så vi kommer omkring de tre primitive sanser; labyrintsansen (Balancesansen), taktilsansen (Følesansen) og kinæstetisksansen (Muskel-ledsansen). Dertil vil vi give børnene mulighed for genkendelighed, dette ved at inddrage opvarmning hver dag. Dette bestående i nogle øvelser, som vi mener giver en god start inden de andre planlagte aktiviteter.

5. Læreprocessen

Vi har bestemt aktiviteterne på forhånd. Men i forhold til læreplaner omkring medbestemmelse og læring er der mulighed for justeringer undervejs i forløbet og børnene er velkomne til at bringe noget i spil, som lige har fanget dem. Det pædagogiske forløb skal foregå i gruppen og dette for at der skal være et samspil omkring børnene og så de kan blive inspireret af os og hinanden. 

6. Vurdering

Vi vil i fællesskab vurdere vores forløb undervejs og efter hver gang vi har været aktive sammen med børnene. Dertil vil vi snakke med børnene bagefter.

Dagene i dagtilbuddet:

De enkelte dage er beskrevet hver for sig. De findes på bloggens forside.

Endnu ingen kommentarer»

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: